Hjem » Artikler » Sundhetsdistrikt
 
 

sundhetskien 



Forskrifter
om Sundhedsvenet i Skien


§1. Byens Torv og offentlige Pladse reengjøres een Gang ugentlig og, om fornødiges, oftere.

§2. Vedkommende Huuseiere eller Eiere af Tomt eller Hauge skulle i Regelen een Gang ugentlig og, saavidt fornødiges, oftere reengjøre den udenfor deres Eiendom værende Rendesteen og Gadeløbets halve Bredde.

§3. Det paaligger Huuseierne at holde deres Gaarde, Portrum og private Smuge rene og frie for Stank. Feieskarn og andre Ureenlighedet fra gader eller Gaardsrum maa ei blive liggende, men stax bortføres eller henbringes til Husets Gjødselbinge.

§4. Aadsler skulle nedgraves paa Steder, der ere fjernede fra bebygget Grund og ei dertil have Vandafløb.

§5. Stillestaaende Vand skal afledes. Gader og veie skulle have en, saavidt muligt, haard Overflade, der er saaledes indrettet, at Overvand har let og hurtigt Afløb. -- Rendestene, Veigrøfter og aabne Afløbsrender skulle have tilstrækkeligt Fald, og helst være steensatte. Kværndalsbækken og dens Fortsættelse, Skibækken, samt Kloakrenden fra Hospitalet til Møllen, besørges rensede paa Communens Bekostning, efter Sundhedscommissionens Forlangende og Anviisning.

§6. Enhver Huuseier skal være forpligtet til, at besørge Grundvand eller Overvand bortledet fra sin Tomt, saaledes at ingen skadelig Ansamling deraf kan skee, fornemmelig i Kjælder eller under Gulv.

§7. Vadske og deres Afløbsrør maa holdes rene og frie for Stank.

§8. Ethvert Vaaningshuus eller beboet Huus skal have Vandhuus med Binge, hvis Bund skal være fast og, hvor Sundhedscommissionen finder det nødvendigt, med tætte Vægge. -- Bygninger der ere bestemte til Opholdsted for et større Antal Mennesker, skulle have mindst eet Aflukke for hver 20 Mennesker, som antages at maatte benytte samme.

§9. Forsaavidt Nogen holder Heste, Køer eller Sviin, er han derhos forpligtet til at indrette tætte Gjødselbinger til Optagelse af bemelte Dyrs Ureenligheder; -- dog er Intet til Hinder for, at der kan anbringes en Gjødselbinge, der kan optage Ureenlighederne saavel af Mennesker som af Dyr.

§10. Vandhuse og indbyggede Gjødselbinger skulle i Regelen være forsynede med Lufttrækpiber. De maa ikke ligge nærmere ved Vandpost, Brønd eller anden brugbar Vandbeholdning end mindst 6 Alen; Afløb til Gade, aaben Plads eller Naboer maa ikke finde Sted.

§11. Gjødselbinger og Vandhuse skulle tømmes mindst hver anden Maaned og under særegne Omstændigheder saa ofte og paa den Maade, som Sundhedscommissionen maatte finde nødvendigt. Vandhuus- eller Svinegjødning skal forsaavidt og i den Udstrækning Sundhedscommissionen finder det fornødent, stadigt holdes opblandet med Kalk eller Jord, saa at den ingen skadelig Stank afgiver, og bortføres i tætte Kasser, der ei maa være mere fyldte, end at der Intet spildes paa Gader eller Veie. -- Forsaavidt Gjødning bortføres i Baade, maa Indladningen kun foregaa om Natten og Baaden ikke forblive henliggende ved Bryggen eller den indre Havn længere end til Klokken 6 om Morgenen.

§12. Bygninger, i hvilke flere Mennesker jevnlig samles og i længere Tid opholde sig, skulle forsynes med hensigtsmæssige Urinsteder, der holdes tilbørlig rene.

§13. Stald, Fjøs og Griisehuus saavelsom Rum for Fjærkræ, skulle være saaledes indrettede, at de afgive forsvarligt og sundt Opholdsted for Dyrene.

§14. Svinehold tillades i Regelen ikke, undtagen hvor Griisehuuset kan fjernes mindst 6 Alen fra Beboelsesrum og Drikkebrønd. Stald, Fjøs, samt Griisehuus maa ikke anbringes i eller under Vaaningshuus, og tillades ikke indrettede, hvor Gaardsrummet ikke har den fornødne Størrelse, dog mindst 36 ? Alen.

§15. Der skal være Afløb fra den Deel af Gulvet i Stald og Fjøsbygninger, som optager Urinen, til Gjødselbingen. Er Gjødselbingen ei anbragt under Gulvet, skal dette være tæt.

§16. Sundhedscommissionen kan forbyde Kreaturhold, hvor den finder, at det foranlediger sanitære Misligheder, som enten paa Grund af Stedforholdene eller formedelst Overhørighed af Vedkommende ikke kunne hindres.

§17. Pladse, hvor Heste eller andre Kreaturer henstaae, eller hvor Fiskeudsalg finder Sted, skulle jevnlig renses.

§18. Oplag af Gjødsel, Been eller andre Gjenstande, der ved Uddunstning kunne virke skadeligt paa Sundhedstilstanden, tillades ikke i de tæt bebyggede Dele af Byen.

§19. Vandledninger og deres Beholdere, samt Brønde, hvis Vand benyttes i Huusholdninger, skulle holdes rene og frie for skadeligt Tilløb. -- Enhver Brønd bør renses mindst een Gang aarlig. Det tillades ikke at Aadsler eller andre Ureenligheder henkastes i Gjellevandet.

§20. Nye Anleg af sadanne Næringsbrug, som omhandles i §4, af Lov af 19de Mai 1860 angaaende forskjellige Bestemmelser om Bygningsvæsenet, eller andre Anlæg, der maatte kunne ansees skadelige for Sundheden, maa ei tillades, forinden Sundhedscommissionens Betænkning er indhentet.

§21. Skadelige eller ildeluktende Udtømmelser fra Næringsbrug, der allerede ere i Virksomhed, maa foregaa paa en saadan Maade, at de mindst muligt forulempe de Omboende. -- Ligesaa skal enhver Bedrift, hvorved Luften i høiere Grad forurenses og Stank udbredes, være underkastet Sundhedscommissionens Tilsyn og nærmere Bestemmelse i saa Henseende.

§22. Intet Næringsbrug maa drives med større Fare for Arbeidernes Helbred end der nødvendig flyder af Bedriftens eget Væsen.

§23. Sundhedscommissionen kan forbyde bedærvede eller skadelige Næringsmidlers Forhandling, og det bør være dens Pligt at paasee, at deslige Næringsmidler enten blive tilintetgjorte eller anvendte til uskadeligt Brug.

§24. Findes der noget beboet Huus, Værelse eller Forsamlingsrum, som ved Mangel paa tilstrækkeligt Lys eller frisk Luft, ved Fugtighed, Ureenslighed eller Overfyldning af Mennesker skjønnes at være skadeligt for Sundheden, kan Sundhedscommissionen forbyde dets Afbenyttelse, indtil den paaklagede Mislighed er afhjulpen.

§25. Ved nye Vaaningshuses Opførelse skulle følgende Regler iagttages:

A: Undermuren skal være saa høi, at Gulvet ligger mindst 18 Tommer over Grunden, hvor denne er plan, og hvor Grunden er hældende, mindst 12 Tommer over Hældets høieste Punkt.

B: Undermuren skal være forsynet med de nødvendige Trækhuller.

C: Intet Beboelsesrum maa være lavere end 4 Alen under Himlingen.

D: Beboelseskjælder skal have mindst 2 Alen af sin hele Høide over Jordoverfladen og være forsynet med Vindovn og Trægulv.

E: Vinduerne skulle, med mindre Sundhedscommissionen finder, at der paa anden Maade er sørget for tilstrækkelig Luftfornyelse, være saaledes indrettede, at de med Lethed kunne aabnes og lukkes.

F: Ved Opførelse af grundmurede Huse skal, for at forebygge Opstigning af Fugtihed i Murene, endvidere iagttages, at saavel Ydermyre som Mellemmure isoleres ved Anbringelse af et vandtæt Mellemlæg 3 Tommer under nederste Etages Gulvaase.

Foranstaande af Kjøbstaden Skiens Communebestyrelse vedtagne almindelige Forskrifter angaaende Sundhedsvæsenet inden Communen ere ved kongelig Resolution af 23de f. M. Naadigst approberede i Henhold til §4 i Lov om Sundhedscommissioner m. M. Af 16de Mai 1860 og §5 i Lov indeholdende forskjellige Bestemmelser om Bygningsvæsenet af 19de Mai 1860.

Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre, Christiania den 11te Juni 1863.

Bretteville.

Kierulf.

Publiceret inden Skiens Bythingsret den 15de Juni 1863, behørig extraheret og protocolleret.

Uden Betaling.

C. C. Paus

Trykt hos J. Melgaard.

Dette novemberm

tfoldturen i fjor høst falt i smak, og i år frister vi med en forsommertur til noen av Vestfolds mange interessante kulturminner. Vi har lagt turen til lørdag 8.juni, og med start kl.0830 fra Lietorvet håper vi å få med oss et tverrsnitt av historien..

Den 8. juni 2013, bildet viser Hedrum Kirke 

På begge sider av Oslofjorden har landskapet ligget til rette for tidlig bosetning,, Store elver med rikt fiske, lett dyrkbare områder, lune havner og et forholdsvis mildt klima har vært medvirkende årsak til at vi her finner utallige rester etter tidlig bosetning Ingen andre steder ligger de fysiske minnene fra vikingtida tettere enn i Vestfold, og mektige høvdingseter, storgårder og gamle kirker finner vi også her..

På østsiden av Numedalslågen ligger Hedrum kirke, en vakker stenkirke fra 1100 tallet. Allerede i 1060 nevnes kirken som en av de største i Viken. Her får vi en interessant omvisning før vi drar videre til Sandefjord. Etter at kommunen overtok Midtåsen, skipsreder Anders Jahres bolig, err det blitt mulig å få omvisning der. Den praktfulle villaen, tegnet av Arnstein Arneberg, er fylt med kunstskatter, malerier, gobeliner med mer. Etter omvisningen får vi servert en god lunsj her. Så setter vi kursen mot Tønsberg, landets eldste by, og en lokalguide tar oss med opp på Slottsfjellet, hvor vi ser borgruinene fra 1200-tallet. Allerede i vikingtid var det forsvarsverker her, og da kong Sverre beleiret birkebeinerne på fjellet vinteren 1201-2 var det en treborg her oppe. Restene i dag gir et solid inntrykk av en borg, som i sin tid var den største i Norden. Kursen settes mot Borre med alle sine gravhauger. Ingen steder er det så mange store hauger som her. Haugene ble anlagt i perioden 600-900, de største er inntil 45 m. i diameter. Inne på det flotte Midgardssenteret som ligger tett ved, kan vi ta en kopp kaffe før vi følger guiden på en rundtur gjennom utstillingene, som forteller om fylkets eldste historie fra steinalder til middelalder og om Borre som maktsenter. På retur mot Telemark tar vi fatt på veien over Raet Her finner vi kulturminner tett i tett, og med hjelp av en lokalkjent finner vi frem til de mest interessante stedene, bl.a. Istrehågan, en skipssetning som regnes som en av de flotteste i Norge. Skipets stevner rager 4-5 meter til værs i det 24 m.lange gravminnet. På veien over raet ligger også Gokstadhaugen, som ble gravd ut i 1880, og man for første gang fikk kunnskap om hvordan et vikingskip hadde sett ut.   Videre langs RV 302 passerer vi bl.a. Tanum kirke, en annen av Vestfolds mange stenkirker fra 1100-tallet. Været, dagen og tiden vil avgjøre hva vi får tid til på hjemveien , men vi har ønske om å avslutte med et av landets mektigste bronsealderminner. Røysene på Mølen- et magisk sted- kanskje i sen kveldssol!

Vi gleder oss til flotte opplevelser sammen!

Turen vil komme på kr.750,- pr.pers. som inkluderer alle innganger, omvisninger, måltid, og busstransport, Prisen er beregnet på 30 personer. Ved 25 deltakere må vi ta 60 kr.ekstra. Vi tar forbehold om eventuelle forandringer i programmet.

Bindende påmelding snarest og innen 20.04

Kontakt: Thor W.Gundersen

mob.91685316/35522784

eller Ingrid Sørbø mob.97737970/35538798


.

Publisert i Varden 8 juni 1935.

En St. Hans-aften på Gråtenmoen for ca 50 år siden.

Da jeg tjente kongen.


Av Paulus Jonassen.

                                                                                                                                                                  

Flytningen av militærøvelsene fra Gråtenmoen til Heistadmoen var et uheldig trekk for Skien og dens befolkning i flere henseender. Foruten å skaffe byen mange inntekter ved tilstrømning av folk fra nabobyer og opland som skaffet liv og rørelse og nedla en hel del penger, der kom hoteller, kjøpmenn, vognmenn og andre næringsdrivende direkte og indirekte til gode, virket også solfatenes innrykning og ophold på Gråtenmoen oplivende og stimulerende, som all ungdom gjør, når den kommer sammen i sin sprekeste alder for å øve idrett og våpenbruk under sine militære øvelser en 2-3 måneder hver sommer.

Det gav et visst frisk og muntert liv og stemning, og spenstighet i sinn og muskler, når man om forsommer og sommeren tidlig om morgenen slo vinduene op for den friske solfyldte sommerluft og samtidig fikk de muntre oplivende toner fra Gråtenmoens militærmusikk med trommer og hornsignale sendende inn, det bragte straks humøret op.

Når man så senere utover dagen hørte geværknitringen fra hastigilden og den samlede smell fra de avskudte geværsalver under feltmanøvrene, iblandet med vakre hornsignaler, bragte det en egen behagelig virkende stemning i den avbrudte daglige stillhet,

Jeg avtjente min verneplikt på Gråtenmoen somrene 1887, 88 og 89 samt 12 dage 6 år senere, og skal jeg nedenfor fortelle litt om livet, som det dengang artet sig i Kongens tjeneste eller som kongens kar som det også kaltes.

Først litt om selve plassen on innkvarteringen. Ekserserplassen bestod av to dele, den øvre egentlige ekserserplass Moflata og den mindre og bakkede S. Hanshaug beliggende ned mot Skienselven. På bakkekammen mellem disse lå depotbygningene (to stykker) samt officersmessen, hvor tillike Gråtenmoens eier, den bekjente Hansen på Moen, som han kaltes, hadde sin bolig.

Oppe på den egentlige Moflata lå soldatbrakka, et langt, gult bordhus, der lå øst-vest, delt efter midten med en bordvegg hvorpå køier i tre-fire høider var fstspkret, med plass til 4 mann i hver køi, et meget primitivt sengested, som ikke skulde opdra beboerne til bløtaktighet. Her husedes rekruttkompaniene fra Nedenes på søndre side og Telemarkens på den nordre side, ca. 4-500 mann. I bataljoneksersisen, hvor styrken gikk op til en ca. 1400 mann, måtte 16-mannstelte tillike anvendes.

Åpne spiseskur med tilhørende åpne, helt udekket kokegraver, hvor sand og andre av vind og vær tilsatte ingredienser samt en kaladråpe fra gamle furer R.s dryppende nesetipp, falt ned i suppegryten, når han skulde kontrollere styrken og smaken på suppen, forstår man at det måtte bli en delikat, velsmakende suppe. Vi var imidlertid ikke kresne eller som bøndene kalte det vammelmaga, så det gikk ned med største appetit og smakte delikat.

Ved østre ende av soldatbarakken og nærheten av denne hadde Isak og Reier, to menn nede fra Gråten, sine marketenterier, hvor der til stående retter servertes kjøttkaker og rødgrøt samt i makreltiden stekt makrell. Mellem disse marketanterier hadde Hansen sine sjapper, en 2-3 stykker, hvor der servertes øl og brennevin for de militære.

Mellem marketenterierne og officersmessen hadde underofficererne sin barakke og enda lengere nede mellem depotbygningene og Gråten lå et danselokale Hauken og et i skogen lenger vest Duen der var større og tillike utstyrt med gallerier. Mellem disse lå den såkalte Tamburlund hvor musikken hadde sitt tilhold. Her var likeledes vakten med sitt arrestlokale samt sanitetsteltet og et par officerstelter beliggende.

jonassen 

Serveringen av øl og brennevin var egentlig kun tillatt til de militære, men dette arrangertes på en meget lettvint måte, idet soldatene optrådte, bestilte, betalte og hentet for civile og besøkende, så praktisk talt hvem som helst kunne få hvad han ønsket.

Med vanntilførselen til ekserserplassen var det dårlig. Der var ingen vannlidning, men vannet måtte hentes fra brønde nede i bakken mot elven og bæres op og fylles i 6 større vanntønder, beliggende i et skur eller halvtekke ved spiseskurene. For å forlenge arbeidstiden av vannbæringen som foretokes av en 6-8 mann, og sattes pris på som avveksling av eksersisen, åpnedes avtappningskranene så vannet randt ut mens vi hentet neste vende. Dog passet vi på å stenge så i betids at tøndene blev halvfylte. Resten blev påfyllt av neste gjeng, så vnnfyllingen tok en hel dags arbeid.

En annen avveksling som det såkalte leirarbeide skaffet oss, og som vi satte pris på, var å bli kommandert til kokker, der under furerens ledelse tillavet og serverte middagsmaten. Dengang bruktes ikke fast ansatte kokker, men disse skiftedes blandt mannskapene for hver uke. Kokkerne hadde under sitt arbeide mer frihet og lettere for et besøk i sjappa, hvor en forfriskning, oftest i samvær med fureren, der satte pris på et gratis traktement, smakte godt.

Å beskrive den daglige eksersis med de mange morsomme episoder vil ikke være plass til i en avisartikkel som denne. Jeg skal denne gang innskrenke mig til kun å fortelle litt fra

St. Hans tilbragt på Gråtenmoen som soldat 1886.

Ved St. Hanstid, eller nærmere betegnet et par dage før St. Hansdag, foregikk der bestandig en større innrykning til Skien fra Telemarken, og var det telemarkingene, som især satte sitt preg på bylivet og da mest alle de staute, vakre rødkinnede bondejenter, som i sine dengang brukte nasjonaldrakter, forskjellige i farve og snitt for de forskjellige bygdelag, arm i arm toget gjennem byens gater (der dengang ikke var så brede som nu) og mange gange helt sperret trafikken lysende op i gatebilledet i de vakre nasjonale røde og hvite og blå farver av deres bunader.

Deres opvartende ledsagende kavalerer av deres brødre og kjærester blandt soldatene falt fullstendig gjennem i deres loslitte, falmede uniformer, der var dem utlevert av staten efter fattig leilighet, og i de fleste tilfelle ikke passet sin bærer, men var gjerne enten for stor eller for liten, med bukser altfor korte eller for lange, og en svart vidbremmet hatt med kokarde, og stor, av hestetaggel, opstående dusk, der dengang bruktes til søndag ellerr galadragt. Hatten lå gjerne helt nede på ørene på sin bærer og gav denne, sammen med den øvrige uniform et visst fattigslig, lite flaterende utseende.

Forat foreslå tilstelningene til festligholdelsen av selve S. Hans aften vr blandt soldatene utnevnt en komite blandt hvem undertegnede blev valgt, assistert av tre kamerater. Vi fikk permisjon et par dager, leiet hest og høivogn av Hansen og dro til byen for å få fatt på tomme tjæretønner der skulde benyttes til avbrennelsen av det store St. Hans bål, der reistes på ekserserplassen. Hele utbyttet blev to tjæretønner, en fikk vi på I. S. Engebrethsens reperbane på Mæla og en på bryggeriet, men var våre anstrengelser heller ikke så svære. Det meste av bålet blev bygget av tyrirøtter, tørt vindfall fra den omliggende Klosterskog. Derimot var vi heldigere ved innsamlingen av pengene til fyrverkeriet, der avbrendtes nede på St. Hanshaugen nede ved elven. Til dette fikk vi inn en 300 kr.

Utover eftermiddagen St. Hans aften drog der en stadig folkestrøm av kjørende og gående utover Klostergaten til Moen.

Festligheten begynte med mønstringstoget der bestod av en par hundre soldater med sitt tilhørende befal fra general til korporal, brigademusikken manglet heller ikke. Alt opsatt av menige soldater. Især gjorde generalen der kopierte vår virkelige generalløitnant With eller som soldatene i almindelighet kalte ham for skrædderen, samt en av kapteinerne kaptein S.... eller besta som han i dagligdags kaltes, stor lykke. Generalen spilledes av H...... D..... og kapteinen av P...... F...... på en tro glimrende måte, begge tilhest på to av Hansen på Moens gamper, som i dagligdags brugtes til sandkjøring og minst av alt var skikket som rideheste for officerer.

Befalet hadde sine tilhørende distingsjoner eller gradsmerker. Generalen tillike, foruten de på luens særdeles brede gulltresser, på skuldrene epauletter med tilhørende stjerner hele brystet dekket av ordener av veldig størrelse.

Efter først å ha foretatt sine øvelser med forskjellige marsjer, oplutninger og geværeksersis, der ikke i alt foregikk på reglementert måte, dannedes den under den almindelige mønstring i almindelighet brugelige firkant hvor de utførte manøvrer fikk sin kritikk og tale av generalen alt en tro kopi av en virkelig mønstring, ja selv kapteinens fall av hesten, som engang hendte den virkelige kaptein (besta) manglet heller ikke, men utførtes av kapt. F. på en glimrende måte, der vakte stormende bifall, men hadde han også ved besøk i sjappa preparert sig, så han hadde lett for å utføre øvelsen eller med andre ord vanskelig for lenger å holde sig på hesteryggen.

Senere utover aftenen i den lyse sommernatt tendtes det veldige bål og fyrverkeriet avbrendtes som den oficielle avslutning på festligheten. Plassen blev ryddet av den utkommanderte vakt, men violin og trekkspill lød fra den omliggende skog hvor hallingen og springeren dansedes av spreke bondegutter og piker, til som det heter ut i de små timer. Mer om livet og oplevelser under rekrutt- og bataljonsøvelsene følger i en senere rtikkel.

Paulus Jonassen.

Skien – Bornholm, en hyggelig historie.

Skien Historielag er ”på nett” igjen og når langt ut over landets grenser! Etter at Jan Christensen har overtatt ansvaret, har våre gamle bilder kommet på plass igjen, og blant de som har sett dem, er også Torben G. Hansen på Bornholm!

Tidlig i vår fikk Skien Historielag et brev fra Gudhjem på Bornholm. Brevet inneholdt en mengde postkort som var sendt fra Skien de første par tiår av forrige århundre. Postkortene viste mange flotte motiver fra Skien og omegn. Torben G. Hansen hadde gått gjennom gamle papirer og hadde funnet denne korrespondansen. Personene som sendte og mottok kortene, var for lengst døde, og det var ingen forbindelse til Skien lengre. Ved et søk på nettet fant han vår samling av gamle bilder, og han bestemte seg for å ta kontakt.

Kortene er av god kvalitet. Jan har skannet dem, og de vi ikke har fra før, blir lagt ut på hjemmesiden. Ett av bildene tar vi med i denne historien. For historien er ikke slutt. Jeg sendte Torben G. Hansen et brev med takk for omtanken, og samtidig spurte jeg hr. Hansen om han kjente til hvilken forbindelse det var mellom disse brevskriverne – dette kunne jo være en interessant historie.

Og interessant ble det! I et svar fra hr. Hansen var vedlagt flere brev fra perioden 1912 til 1918, skrevet i Skien av Hansine Sigurdsen til kusinen Anna Bendtsen på Bornholm. Og Torben Hansen hadde mer å fortelle: Han hadde selv kjent Anna, som døde i 1965. Hun var hans farmors ugifte søster, født på Bornholm i 1884. Hun var husbestyrerinne på en gård på Bornholm. Kusinen Hansine ble født den 8.10 1879 (skal være 1872 iflg folketellingen) som eneste barn av skipper Peter Hansen og Gunhild i Skien. Peter Hansen var født på Bornholm i en søskenflokk på syv. Han døde trolig tidlig for datteren Hansine hadde aldri kjent sin far.

Hansen forteller videre at Hansine ble gift med Andreas Sigurdsen, kemner i Skien og i 1912 valgt til Stortinget. De var begge baptister og meget troende. De bodde i Hesselbergsgate 18. Ekteskapet var barnløst.

Vi finner de aktuelle personer ved folketellingen i 1900, bosatt i Hesselbergsgade 8/599 (gammel matrikulering): Gunhild Margrethe Hansen, husmor, enke, lever av sine midler, født 1842 i Skien, baptist; Hansine Hansen, datter, ugift, født 1872 i Skien, baptist; Andreas Sigurdsen, enkemann, kæmner, født 1861 i Skien, baptist.

I 1910 bodde de fremdeles i Hesselbergsgate 599. Hansine har fødselsdata 8.10. 1872, hun og Andreas er gift, hennes mor bor fortsatt i huset, og i tillegg en tjenestepike, Anna Nilsen fra Porsgrunn.

Så langt i denne omgang. Det er selvsagt mulig å finne mer, og det vil vi trolig prøve på, men vi utfordrer også medlemmene: Hvis noen av dere har eller finner opplysninger som kan være av interesse, ta kontakt med Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den..

Ytterligere bilder av kortene med baksider kan sees på lagets:  Picasa-album.