Hjem
 

Gatenavn i Skien - 1


Sivert Urnesvei

 

 

Da vi flyttet til Bratsberg for 43 år siden, hadde vi ikke noen presis gateadresse. Adressen var bare Bratsberg, og det forårsaket en del vansker, både for taxi, lege og andre som skulle kontakte oss. Så, etter noen år, ble vår lille ”gatebit” hektet på gata ovenfor oss, og vi fikk adresse i Sivert Urnesvei. Jeg fikk ganske snart forklart at Sivert Urne var en av lensherrene på Bratsberg, og det er jo derfor naturlig at han fikk sin gate i denne bydelen, sammen med bl.a. Peder Bildt og Mikkel Blick. Men hvem var så denne Sivert Urne?

I presten Quislings gårdshistorie over ”Gamle storgaarder i Gjerpen” kan en under kapittelet om ”Syslemænd og Lensmænd paa Bratsberg” finne et avsnitt om Sivert Urne.

Han var født på Halsted kloster i Danmark i 1603. Han ble hoffjunker hos kongen og kammerjunker hos prins Christian (senere Christian d. 4.). Sivert Urne stod hele livet nær hoffet i Danmark.

I 1628 ble han prins Christians lensherre på Malmøhus og fikk flere danske forleninger, før han i 1650 ble lensherre på Bratsberg og Gimsøy kloster. Han bodde i vårt område i fem år, til 1655, før han returnerte til oppgaver i Danmark. Han var gift to ganger, og hans andre hustru, Catharine Sehested, var med ham til Norge

ElefantordenenSivert Urne fikk forleningsbrev på Bratsberg 18.april 1650. I Quislings bok hører vi at han var en streng lensherre. I begynnelsen av hans tid her ble 16 menn i Bamble dømt til å betale en mark sølv hver fordi de ikke ”kom til at ro strænge og velbaarne Siffvert Urnes jacht den tid hans Strænghed kom hidop”. Videre kan en lese om flere som måtte betale bøter, bl.a. kan nevnes 8 menn fra Eidanger som fikk bøte med penger fordi de ikke hadde møtt til ulvejakt.

Sivert Urne bodde på Søboden eller Tollboden ved Eidet. Bratsberg gård var i så dårlig stand at familien ikke kunne bo der. Tollboden ble også kalt Kongsgården. Dette kom av at kongen ønsket kontroll med trelasthandelen etter at sagene på Eidet var satt opp, og kongens mann, lensherren, bodde på tollboden som da ofte ble kalt Kongsgården. (se artikkel s. 229 og 232 og Jonny Andviks tegning i Skiensboka). Sivert Urne bodde på Tollboden til 1653. Da var det en storflom, og under dramatiske omstendigheter fikk Urne så vidt reddet seg i land fra Eidet. Tollboden var blitt skadet av flom i 1645 også, og etter flommen i 1653 var den i meget dårlig stand. Sivert Urne fikk bygget ny administrasjonsbolig på Klosterøya.

Etter Sivert Urnes avgang i 1655 ble det holdt ”besiktigelse” over kongens gårder på Bratsberg og Tollboden. I følge denne besiktigelsen kan en lese at det ikke stod særlig godt til med bygningene, og verken disse eller innboet var særlig imponerende. Beskrivelsen viser mye forfallen storhet. Etter besiktigelsen ble Tollboden solgt til ridefogd over Telemark, Hans Tiedemand.

Sivert Urne reiste altså tilbake til Danmark i 1655. Han var fremdeles sterkt knyttet til det danske hoffet, og han fikk nå bl.a. oppgaver med å føre tilsyn med den svenske hær. I 1660 ble han opptatt i riksrådet på innstilling av den fynske adel. 1660 var et viktig år for Danmark/Norge. Dette året ble eneveldet innført. Sivert Urne kom til å spille en rolle på stendermøtet dette året. Han inntok en mer moderat holdning enn hans standsfeller, sikkert på grunn av sin nære tilknytning til hoffet i tidligere år. Han fikk en belønning, Elefantordenen, av kongen for dette. Sivert Urne døde like etter, 16.februar 1661. Han eide flere gods i Danmark da han døde.

Sivert Urne mottok Elefantordenen i 1660, like før han døde

Slekten Urnes våpenskjold på en lysestake i Tjølling kirke.

 

Torild Wølner Gundersen

Gatenavn i Skien - 2



Mikkel Blicks gate



I vår serie om gatenavn i Skien har jeg nå valgt å se litt nøyere på mannen som har gitt navn til Mikkel
Blicksgate på Bratsberg. Siden han har fått en gate oppkalt etter seg på Bratsberg i Skien, ligger det nært å
tro at han har hatt sitt virke på Bratsberg. Dette stemmer også. Han har vært en av lensherrene for Bratsberg len og hadde trolig sitt sete oppe på Bratsberg, kongens gård.

I ”Gyldendal - Den Store Danske” finnes det
opplysninger om Mikkel Blick:
Han ble født i Thy i Danmark, et lite avsidesliggende sted på Jylland. Bare dødsåret, ca 1540, er oppgitt. Men
det hjelper oss til å sette ham inn i historisk sammenheng. Han levde altså i en tid med store politiske og
religiøse skiftninger i Danmark/Norge. Og det ser ut som han har tilpasset seg de forskjellige kongene på den
tiden. Etter at han, etter kamper mot Sverige, ble innsatt som ”befalingsmand på Elfsborg” ved Gøteborg ,
klarte han, med små midler, å holde borgen en tid, og da overmakten ble for stor, satte han fyr på borgen.
Han tok seg så over til Nederland. Her meldte han seg til tjeneste hos den landflyktige kong Christian II.
Christian II sendte ham sommeren 1523 til Norge, som kongens mann i Bratsberg len. Her ventet han på
hjelp fra kongen, men den uteble, og da hele Norge gikk over til Fredrik I., måtte Blick enten reise tilbake til
Nederland eller gå i tjeneste hos den nye kongen. Han valgte det siste og fikk Bratsberg len d. 31.05.1524.

Fra nå av var han fullt og helt Fredrik Is mann og avslo all kontakt med Christian II. Da Christian II kom til

Norge samme høst, prøvde Blick først å forsvare lenet sitt mot kongen, men han måtte flykte til Akershus.
Her inngikk han en overenskomst med kong Christian som gikk ut på at om ikke Norge ble befridd innen
faste, skulle han igjen bli Christians mann, og på våren gikk han igjen inn i kong Christians tjeneste. Under
forhandlinger i 1532 mellom Christian II og Fredrik I, finner vi at Blick er blant gislene som ble stilt.

Da
Christian II ble ført til Danmark, ble Blick en fri mann og kunne reise hvor han ville. Men Fredrik I var ikke
villig til å ta ham inn blant sine menn igjen. Peder Skram fikk Bratsberg i forlening, og Blick ble også fratatt
jordegodset han hadde eid i Danmark. Men Blick var ikke med det borte fra begivenhetene i Danmark. I
1533 var han blant førerne på den danske flåten som ble sendt til Lubeck, og i 1534 ble han lensmann i
Nykøbing. Han kom imidlertid ikke tilbake til Norge og Bratsberg len, og vi vet at Blick endte sine dager i
Nederland uten at man vet så mye om hans siste tid der.

Torild Wølner Gundersen.

TALESTATIONER

Budsendelse utføres saavidt mulig og koster:
For bud fra Bøle, Gulset og Sneltvet 20 øre i en omkreds av 500 mtr. For bud fra de øvrige talest. 10 øre, der avkræves den budsendte.

355

355

Brekkeby husholdningshandel, talest.

P. A. Munchsgt., Skien

354

354

Brekke handelsl., -- ” --

Ole Kallems gt., -- ” --

547 k

547

Blegebakkens --” --

Sverres gate, -- ” --

83

2083

Bratsb. klevens -- ” --

Bratsberggaten, -- ” --

198

2198

Bøle   -- ” --

Bøle, Gjerpen

647 k

647

Bøleveiens -- ” --

Bøleveien, Skien

Bøle

626

Bøle central -- ” --

Bøle, Gjerpen

96

2096

Duestiens -- ” --

Duesteien, Skien

722

722

Eeks -- ” --

Øvre gate, -- ” --

462

462

Elsets, H. Th. -- “ --

Torvgaten, -- “ --

967 k

967

Evensen, Hilda -- “ --

Øvre Elevegate, -- ” --

855

855

Folkets hus, -- ” --

Skotlandsveien, -- ” --

110 f

2110

Follestads -- ” --

Nedre Elvegate, -- ” --

Gulset

679

Gulset central, -- ” --

Gulset, Gjerpen

154

2154

Graatens -- ” --

Lilleklostergt., Solum

637 k

637

Gøthesens -- ” --

Plesnerpark, Skien

590

590

Hansens condit., -- ” --

Jernbanetorvet, -- ” --

169

2169

Kaffehusets -- ” --

-- ” -- , -- ” --

743

743

Klostergatens -- ” --

Klostergaten, -- ” --

166

2166

Klostergrindens -- ” --

Klostergaten, -- ” --

663

663

Larsen, Erik, -- ” --

Øvre gate, -- ” --

Sneltvet

581

Larsen, Thora, -- ” --

Aamot, Gjerpen

391

391

Lundebakkens -- ” --

Blegebakveien, Skien

757 k

757

Minde -- ” --

Porsgrundsveien, -- ” --

697

697

”Odd’s turnlok.”, -- ” --

Hauges gate, -- ” --

107 k

2107

Olsen, Andreas, -- ” --

Telemarksgaten, -- ” --

143

2143

Skiens kaffehus, -- ” --

Jernbanetorvet, -- ” --

Sneltvet

581

Sneltvet central, -- ” --

Sneltvet, Gjerpen

Gulset

679

Strømdal -- ” --

Strømdal, -- ” --

720 c

720

Søstr. Skauens -- ” --

Falkum, Skien

367 k

2401

Tolleskovens -- ” --

Porsgrundsv., -- ” --

T.

340

340

Talmandens kontor

Løveid

1349

2349

Tandklinik

Den kom. skole

34

2034

Tangen, Jacob

(I. H. Halvorsens efterfl.)

91

2091

Tangen, Karoline

Frøken

712 2g

2412

Taraldsen, Hanna

 

 

 

Telefonforening, Skiens

 

401

29

-- ” --

Feilmelding og oplysning

390

390

-- ” --

Kassakontor 9-2 og 4-7, lørd. 9-2

133

2133

-- ” --

Verkstedet og installationsform.

390

2331

-- ” --

Driftsbestyrerens kontor, fast kontortid 11-1

119

2119

-- ” --

Direktionens formand

24

2332

-- ” --

Driftsbestyrerens bolig

787 k

787

-- ” --

Driftsassistentens bolig

284

2284

Telegrafstationen i Skien

 

204

2204

Telemark fylkeskontor

Kontortid 9-3

604

604

-- ” --

Fylkesmand G. Hallager, bolig

465

465

Telemark fylkessykehus

Telefonforespørsler om patienterne besv. kun mellem 9-12 fm. Forbindelse faaes med: Assistentlæge, oversøster.

465

2422

-- ” --

Kjøkkenet

55

555

-- ” --

Reservelægens bolig (1-2)

377 k

377

Telemark fylkes provianteringsraad

Kl. 9-3

203

2203

Telemark fylkes sindsykeasyl:

 

203

22203

-- ” --

Forvalteren og kassererkontoret, 9-1 & 4-7

203 2g

2203

-- ” --

Lægekontoret, 11-1 og 4.1/2-5.1/2

773

773

-- ” --

Direktøren 12-2

553

553

-- ” --

-- ” --,   bolig

1373

2373

-- ” --

Reservelægen, bolig

113 f

2113

Telemark skattefogedkontor

 

294

2294

Telemark veikontor

 

 

 

Telemarkens Telefonselskap.

Bed om ”Telemarken”

 

 

Telemarkens dampskibsselskap

Skien:

350

350

-- ” --

Disponent P. Holm, 9-3 og 5-7

350

350

-- ” --

-- ” --, bolig

106, 706

2627 *2

-- ” --

Ekspeditionen 9 fm-7 em

417 k

417

-- ” --

Bryggeformand

218

2218

-- ” --

Eksped. R. A. Christensen, bolig

986

986

Thaule, John

Chauffør

624

624

Thelin, Martin

Mælaveien

 

2410

Thommassen, P.

Haven

116

2116

Thommassen, S. A.

Tobaksfabrik

334

344

Thommassens orkester

 

334

334

Thommassen, P.

Blikkenslager

918

918

Thornøe, Didrik Cappelen

Provisor

895

895

Thorsen & Anthonisen

Agenturforr.

958

958

Thorsen, Ole, agenturforr.

 

610 f

610

Thorsnes, Andr.

Bygmester

745

745

Thorsnes, T.

Bygmester, Bratsberg

453

453

Thorstensen, Halvor

Bokbinder

632

632

Thorstensen, H.

Kjøbmand

92

2092

Thorstensen, S.

Bygmester

458

458

Thowsen, Joh.

Bestyrer

Sneltvet

581

Thowsen, Joh.

Bugot

419

419

Throndsen, Christen

Murmester

317 k

317

Thunes, E.

Garn-, trikotage og manufakturforretning

317 k

317

Thunes, L.

Kjøbmand

323

323

Thygesen, A.

Kjøbmand

148

2148

Tilja

S. D. Cappelens oplag

Bøle

626

Timland, O.

Fiskehandler

447 k

2741, 2742, 2743

Tinfos papirfabrik

 

490

490

-- ” --

Kapt. Sigurd R. Borgen, bolig

455 2g

2404

Tingberg Nielsen

Barber

239

692

Tobiassen, Toralf

Driftsassistent

924

924

Toldboden

Talestation for det ekspederende publikum

293

2293

Toldkassererkontoret

 

396

396

Toldopsynet

 

596

596

Toldstationen i Ekornrød

 

910 f

910

Tollefsen, A.

Enkefru

877 k

877

Tollefsen, Edv.

(Skiens glasmesterforr.)

147 k, 998

2147, 998

Tollefsen, H.

Møbelfabrik, begravelsesbyraa

60

2060

Tollefsen, K.

Maler- og lakerforr. (Indeh. O. Halvorsen)

304

304

Torgersen, P.

Snekkermester

238

2238

Transit a/s

s/s. Union I, II, III, IV

571

571

-- “ --

Disponent A. Johnsen

245

2245

Transportbyraa og visergutkontor, Skiens

 

580, 755

580, 755

Transport-A/S.-selskapet “Drag”

9-2 og 4-7

295 2g

2426

Treschow Fritzøe kraftablæg

Skien (Hans H. Sem)

769

769

Trell, N. A.

Skræddermester

717 k

717

Trudvang hotel

(Ole Haraldsen)

91

2091

Turisten hotel

 

697 k

697

Turnhallen

 

295

2295

Tveten, Z.

Symaskin- og cykleforr.

425

425

Tønsberg smørfabrik

K. Andersen

U.

694

694

Uchermann,

 

Ingeniør i a/s Norsk elektrisk & Brown Boveri

 

2419

Uglestad, Laura

Fru, Mælagt.

285

2285

Ulrichsen, Joh. C.

Agenturforretning.

 

 

 

 

 

 

vaekter1868

Instrux

for

Vægterne

i Skien

Skien 1868
P. Feilbergs Enkes Bogtrykkeri

1.

Vægtene møde hver Aften, iførte deres Mundering i Stationsværelset, om Sommeren kl. 10 Aften og om Vinteren kl. 9 Aften; hvorpaa de begive sig til de dem anviste Poster enten i Kirketaarnet, hvor tvende Taarnvægtere forrette hver Nat uden Afløsning eller i de Vagtdistrigter, som efter Tur eller speciel Befaling for den Nat tilfalder de to øvrige da mødende Vægtere, hvilke sidste forblive paa sin Post til Kl. 1 om Natten til hvilken Tid de paa Stationsværelset blive afløst af 2den Vagt, som forbliver paa Post om Sommeren til Kl. 4 og om Vinteren til Kl. 5 Morgen.

  2.

Det er Gadevægterens Pligt:  

a: At paase om noget uordentligt eller ulovligt Værtshushold med Drik og Fylderi, Dands og Spil samt anden Uorden, især efter Kl. 10 om Aftenen, hos Nogen maatte finde Sted og hvis saadan Uorden opdages, at anmelde den for Politimesteren eller Underfogden.  

b: Naar ubekjendte eller mistænkelige Personer antræffes, der ei strax ville give Forklaring om hvo de ere eller i hvad Ærinde de gaa, har Gadevægteren at opbringe saadanne Personer; ligesaa har han at indbringe til Arresten Enhver, som med Hujen, Støjen eller paa andre Maader forstyrrer den offentlige Rolighed.

c: Bemærkes uforsiktig Omgang med Ild og Lys ved Brygning, Lysestøbning m. v. eller paa Snedkerværksteder og andre Stæder hvor Fare er at befrygte, har han strax at advare Vedkommende og derhos gjøre Anmeldelse paa Stationen eller for Politiet.  

d: Saasnart han formærker Husild, har han strax at gjøre Brandalarm og at søge hen til den nærmeste Brandvagtmand, som bringer Budet videre til Stationen. Vægteren har imidlertid i al Hast at bringe Maldning til Taarnvægteren og Borgertamburen samt at underrette Byfogden og Branddirektøren, derpaa begiver han sig til Brandstedet for der at være behjelpeligmed Slukning og Redning.  

e: Skjønner Vægteren, at Ilden kun er af en Skorstenspibe, da anmelder han dette strax paa Stationen, ligeledes forholder han sig, naar Ildsvaade udenbyes opdages.  

f: Det paaligger Vægterne at renholde Torvet, og til den Ende ere d forbundne til, Dagen før hver Søn- og Helligdag, at feie dette eller om Vinteren, ved at bortskuffe den faldne Sne, stedse at holde Passagen der aaben og bekvem.  

g: I alt, som angaar den offentlige Sikkerhed, Fred og Rolighed skal Vægteren udvise al mulig Agtpaagivenhed og med Flid udrette, hvad han formaar til sammes Befordring og Haandhævelse, i hvilken Henseende de bør holde sig efterrettelig, hvad Politimesteren maatte finde fornødent at anbefale ham.  

3.

Har nogen af Vægterne Sygdom eller andet antageligt Forfald, stiller han i betimelig Tid og uden Udgift for det Offentlige en anden paalitelig Mand i sit Stæd, som Brandmesteren hertil anser skikket. Den Stillede paaligger de samme Pligter, som de ordinære Vægtere.  

4.

Enhver, som ikke møder paa Vagt til bestemt Tid, forlader samme før Tiden, viser Skjødesløshed og Forsømmelse i Opfyldelsen af sine Pligter, Uhøflighed eller Ulydighed mod sine Foresatte, eller indfinder sig paa Vagt i beskjenket Tilstand, erlægger, saafremt Lovgivningen ikke bestemmer en strengere Straf, Bøder efter Politimesterens Bestemmelse og desuden Betaling til den i hans Sted leiede Person.  

5.

Det er Taarnvægternes Pligt, at være aarvaagne, ideligen at se ud af Gluggerne og ikke forlade Taarnet før Morgenen, naar der ringes af Vagt. Foruden det fuldstændige Timeraab skulle de hver 1/4 Time raabe ud af Taarnet, hvad Klokken er slagen. Med Lyset i Lygten, naar samme benyttes, bruges behørig Forsigtighed. Der ringes af Vagt om Morgenen Kl. 4 om Sommeren og Kl. 5 om Vinteren. En Time før Nattevagten begynder ringes til Aften, nemlig Kl. 9 om Sommeren og Kl. 8 om Vinteren.  

6.

Hver Søn- og Helligdag, naar Klokkerne ringes første Gang til Høimesse, skulle Vægterne, der ikke ere ansatte ved Ringningen i Taarnet, indfinde sig i Uniform ved Kirken, og der paase Orden og Skikkelighed, saa at ingen Støi eller Andet, hvorved Andagten kunde forstyrres, taales, ved hvilken Anledning de dog bør undgaa al høirøstet Tale. Iligemaade have tvende Vægtere at møde ved Kirkegaarden under Begravelser for at paase Orden, mod at de derfor nyde den Betaling, som i Reglementet for den nye Kirkegard er bestemt eller senere maatte vorde fastsat. De skulle ligeledes bære bort de Lig, der begraves for fattigkassens Regning mod den Godtgjørelse, som er eller vorder bestemt.  

7.

Vægterne har mod en aarlig Løn af Klokkeren 3.1/5 Spd. hver at assistere ved Ringbubger til den almindelige Gudstjeneste enten saa denne afholdes paa Søndag, til Altergang eller paa Helligdage, dog saaledes at stedse tvende blive fri til Kirkegaarden. Forlager Klokkeren Vægternes Hjælp til Ringning ved Begravelser, ere de og dertil, imod akkorderet eller af Byfogden bifaldt Betaling, forbundne.  

8.

Munderingsstykker og Støvler skulle Vægterne paa bedste Maade behandle, vedligeholde og rengjøre samt ikke bruge uden naar de ere i Tjenesten.  

9.

Naar Politimesteren finder det nødvendigt at entledige nogen af de antagne Vægtere, kan saadant ske uden nogensomhelst Opsigelse, Lovmaal og Dom; fratrædes Posten efter eget Ønske forbeholdes 3 Maaneders Opsigelse.  

10.

Vægterne have i Et og Alt at efterkomme de Befalinger, der bliver dem givne i Tjenesten af deres nærmeste Foresatte, Politimesteren, Branddirektøren, Underfogden og Brandmesteren.  

11.

Denne Instrux gjælder fra idag og indtil Videre og er det Politmesteren forbeholdt deri at gjøre de Forandringer, som maatte findes fornødne. Den bliver Vægterne forelagt og betydet og forsynet med deres skriftlige vidnesfaste Paategning om at underkaste sig samme i Et og Alt.  

 

Skien den 14de Oktbr. 1868  

Lie

const. Mgistrat