Hjem » Artikler » Brannveten på Geitebuvarden
 


HOSPITALET

Borchsenius skriver i sin bok "Skien før branden" under kapittelet om Taterbakken om Hospitalet.
kart1886

Nu er vi nådd helt op til Li, og står rett overfor Norges Banks vakre bygning. Til venstre, vis-à-vis banken, har vi den meget store gård nr. 166, og det var hospitalet. Dette var en meget gammel gård. og er opført før 1800. Det var egentlig en parsell av en meget stor eiendom, nr. 360, som i 1830 gikk fra madame Altenburg til Knud Ibsen, 1838 til Nils Johnsen, Porsgrunn, 1862 fra O. P. Holm til Ole Andersen, og 1865 til Chr. H. Blom, som ved gavebrev 1875 overdrog den her omhandlede bygning til Skiens hospital. Skiens hospital er en meget gammel institusjon. Efter Løvenskiolds ”Bratsbergs Beskrivelse” var det kong Christian V, som ved dekret av 25. april 1663 gav det retten til å bære navnet Hospital. Den 22. juli 1766 blev grunnstenen lagt til den bygning som brente i 1886. Det var en en-etasjes bygning med 12 værelser, og med en gang midt efter lengderetningen. Utenfor gatedøren, som var midt på den lange bygning, stod i Løvenskiolds tid en bøsse, ”hvori veltænkende og gavmilde Givere ved indfaldende Lejligheder” ydet sine bidrag. Bøssen må være fjernet for lang tid siden. Derimot var der i Tollboden i Porsgrunn anbragt en annen lignende bøsse, som like til den siste tid har vært i bruk til innsamling av bidrag til Skiens Hospital. Hospitalet hadde i 1780 en kapital av 8936 spd. 0 mark og 11 skill., nu er kapitalen med legater kr. 72 000, og eiendommen har en takst av kr. 50 000. Retten til å bære navnet Hospital var av ikke liten betydning, idet det dertil var knyttet berettigelsen til bl. a. å oppehære straffebøter. I flere gamle forordninger skulde bøtene tilfalle nærmeste hospital. Nu er alle disse bestemmelser ophevet, bøtene går i andre kasser, ellers var det også andre ydelser, som imidlertid er falt bort.


Specificeret Regnskab for extra Udgifter
ved Bradsbergamts Hospitalbygninger
fra 1te July 1828 til 14de October 1830


-----

image003

 

Kammerherre og amtmann Adler’s

fundats for den gamle skole

på ”Gimsø Klosters Gods”.


Og hans mor, Geheimerådinne Adlers

gave til skolens drift.

Fra forfatteren av den historiske del av Skiens Hjemstadlære, frøken Inger AARHUS, har vi mottatt nedenstående avskrift av et interessant dokument som nettopp i disse dager har en særlig aktualitet. Det gjelder en fundats vedrørende den gamle, legatariske skole på Gjemsø som nu skal rives for å gi plass for Union Co.s nye kontorbygning.

 

Kongelig konfirmasjon på Fredrik Georg Adlers fundats for en

skole på Gimsø klosters gods, datert 2 november 1775.

image001

Frederik Georg Adler herre til Gimsø kloster. Deres kongelige majestets til Danmark og Norge bestaltede kammerherre og amtmand over Bratsberg amt gjør vitterlig at da intet danner folkmere til å være flittige borgere i staten end religionen, eftersom dyden uten den er intet, men ved den opnår just sitt mål, thi hvorfra skal folket lære lydighet imot kongen og deres foresatte, flittighet i deres arbeide, troskap, ydmyghed og ædruelighed? Hvorfra læres den store regel: Gjøre mot andre ligesom I selv vilhendes og have? Hvorfra læresdet at kjende Gud, og sig selvuten i religionen? Det er da enpligt som påligger forældre atlade deres børn lære de grunde hvorved de opnåe kundskab omdet som ene kan tjene til deres lyksalighed. På det nu de sombebo Gimsø kloster, ingen undskyldning skal have, at de mangle leilighed til at kunne få deresbørn oplyste haver jeg til Gudsæres udbredelse og til et taknemmelighedstegn for den høiestes imod mig beviste velgjerninger,givet til en skole det mig efter skjøteav 21ende april 1772 tilhørende hus Haugene under nr.12 Gimsø klosters grund, bestående av en stue, kammer og kjøkken med tvende jernkakkelovne i værelserne samt et fæhus og lade som bestandig av imsø klosters eier skal vedligeholdes, hvilken gave er foruden 100 rdl. som min mor geheimerådinde Adler har skjenket til dette nyttige verk, der blir stående i Gimsø kloster imot lovlig renteårlig.


Skoleholderen skal ha i årlig løn for det første 30 rdl. Såvelsom den fornødne ildebrand, hvilken fastsettes til 12 tylvter vragtømmer, hvoraf intet må bortføres, men alt bruges til skolens nytte. Dersom Gud fremdeles giver nåde og lykke, at mine eller efterkommende eiere af klosteret deres omstendigheder blive bedre vil vi anse det for enskyldighed at forbedre dette nyttige verk, men ingen forandring i hvad der er fastsat må skje.

Kondisjonene hvorpå dette er givet, er følgende:

1. Klosteretseier beskikker alltid skoleholdere, men da hans fornemstehensikt bør være atrnene kan blive oplyst i deres sande kristendom, så bliver skoleholderen forud examineret av sognepresten for Solum prestegjeld ogmeddelt attest om sin duelighed, skulde sognepresten imod formodning ei finde den duelig som eieren vil beskikke og Gimsø klosters eier fremdeles vedblev sin påstand, indsendes saken til bispen, der treffer avgjørelse idenne.

2. Til denne skole skal henhøre alle de pa Gimsø klosters grund værende beboere, deresbarn, såvelsom Holtene (Holtan) gård. Vindalen og Nedre Kierlingeteigen.

3. Gimsø klosters eier og sognepresten i Solum bestemmer hvad disse gårde og grunde årlig skal betale til skolens utgifter. Gimsø klosters eier har utpantningsrett hos dem som ikke betaler.

4. Alle straffe og mulkter som kunne forekomme kommer skolekassen til hjelp ligesom og en sparebøsse ombæres i alle bryllupper og vertskaber der holdes på de gårdes grunde, som til skolen er henlagt, samt i Solum kirke ved alle brudevielser, barnedåber og begravelser, der holdes av dem som under skolen sortere.

5. FraMikkelsdag til påske skalskolen daglig holdes fornemmelig i oktbr. og mars måneder fra 7 til 11 formiddag og fra 2 til 5 eftermiddag. I November, December, Januarog Februar måneder fra 8-11 om formiddagen og fra 1- 4 om eftermiddag. Fra midten av Mai til Mikkelsdag blir i begyndelsen og indtil lønnen kan bli forbedret for skole­holderen efter den her på landet brugelige måde ingen skoleholdt.

6. Hver morgen skal skolehol­deren begynde skolen med at synge en morgesalme, læse en morgenbøn, samt et kapitel af bibelen og derefter igien syngeen salme, ligeledes om aftenen, når børnene går fra skole.Ime­dens aften og morgenbønnen leses, skal alle tilstedeværende børn ligge på deres knæ, ligesom de og alvorlig må tilholdes med andagt at synge salmene, bede bønnene og høre Guds hellige ord.

FREDERIK GEORG ADLER
Anna Beate Rosenkrantz Adler.


rorlegger1868

 

Instrux

for

den authoriserede Rørlægger

i

Skien

 

(1868)

 

§1.
Den authoriserede Rørlægger har at udføre sit Arbeide med Orden og Samvittighedsfuldhed, og er herved underkastet Tilsyn af Bestyrelsen for Vandværket, saaledes at i Særdeleshed ingen Indboring i Vandværkets Rør maa ske, uden at det forud er tilladt af Bestyrelsen, og nogen af samme Befuldmægtiget er tilstede, for at paase Udførelsen. Derhos er Rørlæggeren forpligtet til at udføre sit Arbeide saaledes, at de Bestemmelser, der ere eller blive givne for den private Vandforsyning fyldestgjøres, forsaavidt de vedrøre Spisningsrør, Kraner osv. Ligesaa er han pligtig til at afgive de Indberetninger, Erklæringer og Oplysninger, som af Vandværkets Bestyrelse forlanges.


§2.

Rørlæggeren er ansvarlig for alt det Arbeide, han udfører eller lader udføre. Hvis der som følge af noget af ham udført Arbeide paaføres Kommunen Udgifter, blive disse at erstatte af Rørlæggeren, der i saa Henseende er forpligtet til at underkaste sig Magistratens Kjendelse, efterat Erklæring af Vandværkets Bestyrelse er afgivet.

§3.
Rørlæggeren er forpligtet til at levere de til Vandindtag og Reparationer fornødne Rør, Kraner og øvrige Arbeidsmaterialier after Christiania authoriserede Rørlæggeres Prisliste, og har han hvert Nytaar at indlevere til Magistraten og Vandværkets Bestyrelse en Opgave over de for kommende Aar i Christiania gjældende Materialpriser.

 

§4.
For Anboring af Hovedrøret og for alt Rørlæggerarbeide, som fornødiges til at føre en Ledning ind og omkring i Husene bestemmes Daglønnen indtil Videre:
For en øvet Rørlægger pr Dag 108 s.
For en Haandlanger pr Dag 36 s.
For Reparationer, som udføres mindre end 3/4 Dag kan beregnes:
For en øver Rørlægger efter pr Dag 1 Spd.
For en Haandlanger efter pr Dag 40 s.

 

§5.
Gravning, Minering, Gjennembrydning af Grundmure og andre Arbeider, som staa i Forbindelse med Vandindlægningen, ere Gjenstand for privat Overenskomst, dog maa, saasnart den authoriserede Rørlægger dertil benyttes, følgende Pris lægges til Grund for Arbeidets Udførelse. For Gravning og Gjennembrydning af Grundmure kan den authoriserede Rørlægger beregne indtil 25 pCt. Avance af den gjennem ha paam udbetalte Dagløn, og for Minering, saafremt hertil af ham leveres Krudt, Lunte og Redskaber 33.1/3 pCt. Avance.

 

§6.
Den beskikkede Rørlægger har til Magistraten at afgive en skriftlig Forsikring paa Tro og Love om at udføre alt Arbeide med Orden, Nøiagtighed og Samvittighedsfuldhed. Magistraten har Ret til at tilbagekalde hans Authorisation, naar hans Forhold giver Anledning til Misnøie, hvilket dog først bør ske, afterat Erklæring fra Vandværkets Bestyrelse er indhentet.

Skien den 11te Septbr. 1867

C.C. Paus,     Herman Bagger
Magistrat                Ordfører

   --------------------------------------------------

 
Skien 1868
P. Feilbergs Enkes Bogtrykkeri.